Christina Cassone

tirsdag, 24 april 2018 09:51

SVBK søger medlem til bestyrelsen

Xperson.pngVi leder efter frivillige ledere til SVBK’s Bestyrelse.

Bestyrelsen mødes ca. 6-7 gange om året og har til opgave at realisere de beslutninger, som repræsentantskabet måtte træffe.

Bestyrelsen skal derudover afstikke hovedlinjerne for kredsens arbejde samt behandle og godkende aktivitetsplaner, budgetter og reglementer.

Hvem er du?

Du har interesse for volleyball og er ikke bange for at tænke anderledes og nyt.

Du synes det er sjovt at udvikle sporten og vil gerne være med til at udvikle de overordnede rammer for den.

Du synes det er spændende at være en del af noget større end din egen klub og gøre en forskel for hele kredsens medlemmer.

Du synes det kunne være interessant at arbejde og sparre med andre volleyball interesserede.

 

Hvis det har interesse eller har du spørgsmål omkring bestyrelsesarbejdet, kan du kontakte kredssekretæren.

Ønsker du at stille op, kan du gøre det til årets repræsentantskabsmøde tirsdag den 15. maj eller kontakte kredssekretæren.

onsdag, 18 april 2018 09:00

Fokus på teenagepiger og idræt

I går, 17. april, var jeg til et super spændende seminar/foredrag i Idrættens Hus arrangeret af DIF og Center for ungdomsstudier (CUR).

Vi blev guidet igennem nogle af temaerne omkring teenagepigernes hverdagsliv og dets mange arenaer, sportens betydning for dem, perfektionisme og deres svar på hvad der udgør et godt idrætsmiljø.

Derudover gav de os også et indblik i kommende tematiske videoer, samtalekort som skal hjælpe trænere og udøvere i at tage hul på kommunikationen (som er især en meget vigtig ting for pigerne) samt den nye bog ” Gode idrætsmiljøer for piger”.

CUR har udgivet bogen i samarbejde med DIF og uddyber de vi hørte til seminaret.

 

Forordet i bogen:
“Bogen ønsker at skabe indsigt i og forståelse for, hvordan hverdagslivet ser ud for de unge piger (14-21 år), samt inspirere til, hvordan man ude i idrætsmiljøerne kan arbejde med nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med at træne denne gruppe af udøvere“.

I kan hente den nye bog “Gode idrætsmiljøer for piger” fra DIF her.

 

Derudover har DIF oprettet en pulje i samarbejde med Always hvor man kan søge penge til en pigecamp. Tiltaget hedder #LikeAGirl Camp. I kan finde flere informationer og hvordan man søger puljen her.

 

I kan også se den første videotrailer på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=_arEMle9lNM&feature=share

 

Kredssekretær, Christina Cassone

lørdag, 24 marts 2018 23:59

Coaches Clinic - tilskud fra SVBK

SVBK vil gerne støtte op omkring forbundets store arrangement "Coaches Clinic" den 15.-17. juni.
SVBK’s bestyrelse har derfor besluttet at refundere op til 50% af tilmeldingsgebyret (afhænger af den refusion man kan få i sin egen kommune) til de første 20 ansøger (dækker ikke overnatningen).

Betingelserne for refusionen:

- Tilbuddet er kun gældende for SVBK's medlemmer. Dvs. det kun er trænere eller spillere der er/har været (i indeværende sæson 17/18) tilknyttet et kids-, teen-, ungdoms- eller breddeseniorhold, der kan få refusion.

- Der må max ansøges for 2 deltagere pr. klub.

- Hvis man har mulighed for at søge tilskud via ens kommune, skal dette meddeles og med det beløb man regner med at kunne få.

- Refusionen vil blive overført efter kurset er afholdt.

- Refusionen skal søges via skemaet på http://svbk.dk/klubservice/coaches-clinic-refusion

Vi håber at se rigtig mange af jer til dette inspirerende arrangement.
onsdag, 21 februar 2018 09:18

Trækning af hold i DS2

Roskilde er desværre blevet nødt til at trække deres hold i DS2-rækken.

Følgende kampe skal ikke spilles/trækkes ud af planen:

119477 Søndag 14-01-2018 10:00 Roskilde VK.2 Gentofte Volley.4
119473 Søndag 21-01-2018 10:00 Roskilde VK.2 Frederiksberg Volley.4
119478 Søndag 25-02-2018 15:00 VLI.3 Roskilde VK.2
119483 Søndag 04-03-2018 10:00 Roskilde VK.2 KSV.3
119493 Søndag 08-04-2018 10:00 Roskilde VK.2 Frederiksberg Volley.5
119464 Søndag 15-04-2018 17:00 VK Vestsjælland.5 Roskilde VK.2
119468 Søndag 22-04-2018 11:00 Frederiksberg Volley.6 Roskilde VK.2
119488 Tirsdag 19-03-2019 19:00 Gentofte Volley.3 Roskilde VK.2

Hvis det efterlader huller i kampprogrammet, bedes I kontakte mig hurtigst muligt, så vi sammen måske kan lukke "hullet".

tirsdag, 16 januar 2018 13:07

Information fra DSG om det tekniske niveau

Der har været rygter og diskussioner omkring det tekniske niveau ifm. afviklingen af kampe.
Da der er tale om fortolkning og ikke regelændringer, er der ikke sendt en skrivelse omkring det.

Dommerstyregruppen (DSG) har dog valgt at udsendt dette brev til dommerne omkring det tekniske niveau.

Får du også højdeskræk, hver gang du ser en dommerstol?
Bare rolig, du er ikke den eneste. Der er mange der ikke synes at dommertjansen er det, de glæder sig mest til, når de tager i hallen. Det synes vi er ærgerligt, for det er i høj grad jer dommere der gør, at tingene kan køre rundt og at vi hvert år kan få afviklet turneringerne under SVBK og spillet en masse god og sjov volleyball.Vi er i SVBK’s dommerudvalg rigtigt glade for den indsats I lægger hver gang I dømmer en kamp og vil rigtigt gerne være med til at gøre det til en god, eller bedre, oplevelse for jer at kravle op på toppen af kredsens volleykampe. Derfor har vi i de seneste par måneder arbejdet på at få strikket nogle tilbud sammen til jer, som dels kan klæde jer lidt bedre på, når I skal dømme, dels give jer mulighed for at spare med nogle af alle de andre dommere i kredsen. Vi kalder det nye tilbud Dommer+ og vi håber at rigtigt mange af jer har lyst til at være med.

Skal jeg nu til at melde mig ind i endnu en Facebookgruppe?

Ja. MEN det er faktisk også det eneste du skal gøre! Til gengæld sender vi de første 50 medlemmer af gruppen SVBK Dommer+ følgende ting, kvit og frit, i en pakke (ok, så du skal også lige sende os en besked med dine adresseoplysninger og t-shirt størrelse, men så beder vi dig heller ikke om mere):

  • En t-shirt – For vi mener det helt bogstaveligt, når vi siger, at vi vil klæde jer bedre på J
  • En fløjte – Så du altid har din egen og ikke skal spytte i den samme som dine holdkammerater J
  • En nøglesnor – Så fløjten ikke bliver væk og du derfor er nødt til at spytte i den samme som dine holdkammerater J
  • Et indbundet regelsæt - Den der 8 meter lange pdf-fil vi har liggende på vores hjemmeside kan jo tage gejsten fra selv den mest optimistiske dommerspire! J
  • En nøglering med volleyball – Bare fordi vi synes du skal forkæles lidt mere

Årsagen til at vi gerne vil have jer til at melde jer ind i Facebookgruppen er at vi håber det vil kunne være med til at få skabt grobund for et bedre sparingsarbejde mellem jer dommere og at I kan få lettere ved at få kontakt til os i dommerudvalget. Vi håber gruppen kan blive en platform som vi herudover kan bruge til invitere jer til forskellige gratis arrangementer, der kan styrke jer som dommere ved at vi går i dybden med volleyballspillets enkeltdele. Det er naturligvis helt frivilligt om man vil deltage eller ej, men vi synes I skal have tilbuddet.

Det første arrangement er selvfølgelig allerede klart til jer

Det løber af stablen onsdag d. 7. februar 2018 kl. 19.00 – 21.30 i Idrættens hus i Brøndby.  Temaet for mødet er sanktioner. Der kommer til at være fokus på hvornår, hvordan og hvor skrapt man sanktionerer samt nogle tips til konflikthåndtering.Vi har fået en af Volleyball Danmarks mest garvede DT-dommere, Hans-Ole Nielsen (som mange nok kender som ”Hassan”), til at komme og holde et lille oplæg om emnet og efterfølgende besvare spørgsmål. Vi giver herudover en sandwich og lidt at drikke samt muligheden for at møde nogle af kredsens andre dommere.Tilmeldingen skal ske senest fredag 2. februar på SVBK’s hjemmeside (hvis linket ikke virker, er det under menuen Klubservice og Kurser og temaaftner).

Med venlig hilsen

SVBK’s Dommerudvalg

Villy Rosendahl-Kaa, Mie Nonbo Holck, Minja Hjordt Langer

torsdag, 09 november 2017 10:57

SM U14 og U16 klar

Så er programmet for SM i U14 og U16 lagt.
Skulle der være fejl i programmet, kontakt mig hurtigst muligt. Det kan være ift. haltider eller hvis nogen er kommet til at spille og dømme samtidig...

Da de ikke er så mange hold i U18 rækken, starter disse med at spille tidligst i uge 5 (runderne kan ses på hjemmesiden). Planen lægges så snart jeg har fået information om hvornår der kan spilles på hverdagsaftnerne. Infoen er sendt til klubbernes ledere/trænere.

tirsdag, 05 september 2017 15:14

Nyhedsmail (ungdom)

Så begynder sæsonstart at nærme sig og der skal tilmeldes hold til de forskellige ungdomsturneringer :)
Jeg håber at I vil sende denne mail rundt i klubben, så alle kan få informationen.

Grand Prix (GP)
Som noget nyt i år, skal tilmeldingen ske på svbk.dk. Man kan dog ikke tilmelde sig hele sæsonen på forhånd, som tidligere.
Tilmeldingsfristen (og for den sags skyld afmelding) skal ske senest onsdag 10-11 dage før stævnet. Afmelding sker også på svbk.dk (man kan rette sin tilmelding) medmindre det er efter fristen. I så fald skal afmelding ske via mail eller SMS til undertegnet.
Spillesteder og tider kan ses på svbk.dk på GP’s side eller Kalenderen.
Stævneprogrammet vil blive uploadet på svbk.dk - både som nyhed på forsiden og på GP’s side - ca. 1 uge før stævnet.
Første stævne - Seedningsstævnet - spilles 24. september. Fristen for tilmeldingen er onsdag 13. september.

Kids- og teenstævner
Programmet for kids- og teenstævner er fastlagt nu. Jeg er så småt ved at oprette dem på tilmeldingssiderne - så de er på vej J
Første kidsstævner er 17. september i level 2 og 3. Tilmeldingsfristen er onsdag 13. september kl. 10.00tilmeldingssiden.
Første teenstævne er 24. september og tilmeldingsfristen er onsdag 20. september kl. 10.00tilmeldingssiden

Sjællandsmesterskaberne (SM)
Tilmeldingssiden til SM for U14, U16 og U18 er åben. Tilmeldingen sker på svbk.dk senest 27. oktober 2017.
Information om SM-turneringen (regler, frister, gebyr osv.) finder man på svbk.dk.

Nyhedsmail
Ny tilmeldingssystem til nyhedsmailen for ungdomsaktiviteter er oprettet på hjemmesiden.
Ønsker du/I fremover at få nyhedsmailen tilsendt, skal du/I tilmeld jer her.

Hjælp - dommere søges til fredag og lørdag!
Copenhagen International School (CIS) søger hjælp til 2 kampe i U14 og U16 på fredag og lørdag.
De har brug for 2 dommere på fredag kl. 16.30 og lørdag kl. 9.30. Kampene spilles på deres nye skole i Nordhavn.
I kan kontakte Todor Kubura på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis I kan hjælpe med denne opgave eller I har brug for flere informationer.

Tvivl og spørgsmål
Har I tvivl ellers spørgsmål, kan I kontakte kredssekretæren, Christina Cassone. Spørg heller en gang for meget end en gang for lidt :)
Alle linksene er direkte links til de nævnte sider, hvor I finder informationerne.

mandag, 28 august 2017 15:42

SVBK efterår 2017

Kamp- og stævneprogrammet for efteråret 2017 er klar.
I filen finder I både seniorkredsturneringen, divisionskampe på Sjælland, ungdomsturneringen (GP og SM), kids- og teenstævner, samt Alternative stævner.

For seniorkredsturneringen er fristen for gebyrfrie kampflytninger søndag 10. september 2017.

Husk fristen for tilmelding til kredspokalturneringen er i morgen 29. august. Man kan godt deltage selvom man skulle være forhindret i at deltage 23. september. Kampene vil blive spillet på et andet tidspunkt efter aftale.

Hvis I finder fejl i programmet, må I meget gerne sende dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hurtigst muligt, så vi kan få dem rettet.

Side 1 ud af 2

Sjællands Volleyball Kreds ~ Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby ~ Tlf. 26 80 23 95 ~ svbk@svbk.dkFB