SVBK's Ærestegn 2022 - Niels-Erik Broberg (Hvidovre VK / SVBK)aerestegn2022

Vi stod i 2015 hvor vi havde en person, der var indstillet til SVBK’s Ærestegn. Omstændighederne ville det anderledes og personen ønskede ikke at modtage den dengang.

Siden er der gået nogle år og de er gået godt. Derfor syntes bestyrelsen, at der skulle gøres noget ved det igen.

Broberg har i mange år været tilknyttet Hvidovre VK. Han har været spiller, leder, bestyrelsesmedlem, formand og i den senere tid også som speaker til hjemmekampene og buschauffør for ligaholdet til deres udebanekampe.

Fra klubben har vi bl.a. fået følgende citat:

”Men vi har været så heldige, at han i løbet af 2010'erne vendte tilbage som frivillig i klubben. Her arbejder han med organisation i bestyrelsen og agerer buschauffør til ligaholdets udekampe, helt uden at få noget for det. Og så nyder vi godt af hans helt store styrke, nemlig snakketøjet, til ligakampe, hvor han styrer mikrofonen. At han brænder for hele klubben (og for at snakke), kan dog også ses af, at han stiller frivilligt op som speaker til andre vigtige kampe end ligaholdets, for eksempel vores wildcard-damers pokalkamp mod Team Køge i denne sæson.

Broberg er en stor kapacitet at have i klubben, og det er altid en fornøjelse at falde i snak med ham om volleyball, for kun få i klubben kan så mange røverhistorier fra gamle dage.”

Broberg startede i 90’erne i kredsen, hvor han trådte ind i Turneringsudvalget (TU). Han fik nogle tæv og lærte TU at kende på den hårde måde. 😉

Sidenhen har Broberg haft en flot karriere indenfor kredsen, hvor han bl.a. har været næstformand og formand i en periode på over 10 år.

Som tidligere dommer og dommerinstruktør, har Broberg især en stor viden og kompetence på dommerområdet. Derfor blev han også – efter en pause på nogle år - kontaktet og hevet ind igen i DU. Og vi er rigtig glade for at få disse kompetencer ind i kredsledelsen igen.

Siden tilbagekomsten for et par år siden, er det gået stærkt. Broberg kom ind i bestyrelsen igen til rep.mødet 2021 og er blevet valgt ind igen som formand til dette års rep.møde.

Derfor er det med glæde at give SVBK’s Ærestegn til Niels-Erik Broberg sammen med et stort tillykke med formandsposten i SVBK.

Udskriv E-mail

 Logo kids programmer trænerklubben  cityvolleyBeachvolleybedstevolleyvolleypedia

Sjællands Volleyball Kreds ~ Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby ~ Tlf. 26 80 23 95 ~ svbk@svbk.dk ~ CVR. 40298215