SVBK TURNERINGER
Alternative stævner
Deltagere
Alle - fra nybegyndere (seeding A9) til divisions spillere (seeding A0) - vha. seeding spiller bund IKKE mod top Ingen krav om at være medlem af SVBK.
Holdet
Kan sættes sammen helt alternativt således:
- dame-hold
- herre-hold
- mix-hold
- mix af spillere fra dame- og herre-hold fra samme eller endda forskellige klubber
- dig og dine kollegaer
- dig og din familie
- dig og dine venner
dog plejer de bedste hold at have et par damer med.
Stævnet
Består som regel af to dele.
I 1. del kvalificerer holdene, efter 2 kampe, sig til at komme i pulje med andre hold på samme niveau, så 2. del slutter stævnet af med 2 jævnbyrdige (og tit meget spændende) kampe.
Oversigt over stævnerne kan ses her →Arrangør
Er et medlem af TU (turneringsudvalget) eller en udvalgt repræsentant fra en af de tilmeldte klubber. Arrangøren skal, udover at styre selve stævnet, stå for indkøb af præmier.
Tidsplan
Hvis en aktivitet kan starte tidligere - gøres det:
| Gladsaxe/Rosenlund | Sundbyhal | Aktivitet |
|---|---|---|
| 11.11 - 11.20 | 12.12 - 12.20 | Dommerhold mødes - holdleder checker ind i forhallen. |
| 11.11 - 11.30 | 12.12 - 12.30 | Øvrige hold mødes - holdleder checker ind i forhallen. |
| 11.40 - 11.55 | 12.40 - 12.55 | 1. holdledermøde. |
| 11.45 - 11.55 | 13.00 - 13.10 | Baner etableres - før, hvis baner klar. |
| ca. 12.00 | ca. 13.10 | 1. kamprunde starter |
| ca. 15.20 | ca. 16.00 | 2. holdledermøde |
| 18.30 - 19.00 | 18.30 - 19.00 | Næstsidste kamprunde slutter |
| 19.15 - 20.00 | 19.15 - 20.00 | Sidste kamprunde slutter |
Tilmeld
Om det er 2-3 måneder eller 2-3 uger før stævnet, gør ingen forskel på at få plads - men 2-3 dage før vil kun lade sig gøre, hvis afbud fra et andet hold. Tilmeld ved at udfylde formularen her.
Gå til tilmeldingen →Afmeld
Samme sted. Rettidigt er SENEST 7 dage før stævnet - jo senere, jo længere nede på VenteListen kommer holdet frem over - til straf er aftjent.
Dagen før/på, hvor stævnet afholdes, må holdledere SMS'e/ringe i tidsrumemt 9-21 på 41 20 75 44 (stævnelederen).
Gebyret
Det koster 200 kr for et hold at deltage i et stævne (fra januar 2018). Dette skal betales INDEN 2. holdledermøde.
For klubber, der er medlem af SVBK, opkræves gebyret samlet for stævnerne pr. halvår.
Spillereglerne
Der spilles efter FIVB's internationale spilleregler med disse tilføjelser:
- Holdlederen skal ved "check-in" meddele stævnelederen, at HELE holdet ER mødt op, ellers BØR stævnelederen udelukke holdet fra stævnet.
- Dommeren kan lempe lidt på reglerne i de laveste puljer (f.eks om der er ført bold) for ikke at stoppe spillet for tit.
- Nethøjden er 2,35 (mix-højde), men kan sættes op, hvis der er enighed om det.
- Der spilles til 2 vundne sæt (25/15 point) eller på tid (40-75 min. pr. kamp incl. opvarmning) med running score.
Medbring til stævnerne
- Bolde til at varme op med.
- Fløjte til jeres dommer (certifikat kræves ikke, bare de almindelige regler kendes).
- Mad og drikke, da der ikke er cafeteria i Sundbyhallen.
Har du spørgsmål?
Kontakt SVBK, hvis du har spørgsmål til de alternative stævner.