Få spillere – masser af volleyball
Teenvolley er volleyball for unge i 6.–9. klasse. Der spilles på en badmintonbane med 2–3 spillere, så alle bliver involveret og får mange boldberøringer.
Spilleformen er både en naturlig fortsættelse efter Kidsvolley og en god indgang for unge, der først møder volleyball senere.
Lille bane, stort ansvar og hurtig udviklingHvorfor Teenvolley?
Mange boldberøringer
Når kun 2–3 spillere deler banen, bliver alle en aktiv del af spillet og udvikler sig hurtigt.
En overskuelig bane
Der spilles på en badmintonbane. Det gør det lettere at læse spillet, samarbejde og turde tage ansvar.
Nemt at stille hold
Klubben behøver ikke seks spillere for at komme til kamp, og nye spillere kan hurtigt blive en del af et hold.
Teen 1 og Teen 2
De to niveauer gør det muligt at vælge den spilleform, der passer til spillernes erfaring og tekniske udvikling.
Teen 1
Andenberøringen må gribes og kastes videre i en glidende bevægelse. Det hjælper holdet med at spille tre gange og skaber mere flow.
- Fælles mixrække
- 2 eller 3 spillere på banen
- Fokus på tre berøringer og sammenspil
Teen 2
Alle boldberøringer udføres som almindelige volleyballslag. Spillet er en naturlig fortsættelse fra Kidsvolley level 4 og Teen 1.
- Pige- og drengerækker
- Eventuelle mixhold spiller i drengerækken
- 2 eller 3 spillere på banen
Aldersgrupper
Spillere i de yngste Teenrækker.
Spillere i de ældste Teenrækker.
Ved stævner kan rækkerne desuden blive inddelt efter niveau, så holdene får så jævnbyrdige kampe som muligt.
Spillerne tager ansvar
En god dag i hallen
Teenvolley skal være et trygt og positivt sted at lære, udvikle sig og konkurrere. Spillere, trænere, dommere og forældre har et fælles ansvar for en respektfuld tone, fair play og plads til udvikling – også når kampene bliver tætte.
Vejen videre
Teenvolley kan spilles som overgang til 6-mandsvolleyball eller som et selvstændigt tilbud gennem ungdomsårene. Når spillerne er klar, kan de fortsætte i ungdomsvolley med blandt andet Grand Prix, Sjællandsmesterskaber og Kredspokalen for ungdom.
Læs om ungdomsvolley →Skal holdet med til stævne?
Find tilmelding, frister, pris, program og lokale kampregler på Teenstævne-siden.