Arrangør af Kids- og teenstævner

Alle Kids- & TeenVolleystævner i SVBK afvikles med den lokale klub som arrangør. Alle stævner har et fast mødetidspunkt for alle hold. Der afholdes trænermøde (og spillermøde for kids efterfølgende) ca. 15 min før stævnestart.

For eventuelt nye arrangørklubber afholdes et arrangørmøde, hvor klubberne sættes ind i de opgaver der er som arrangør. Hvis en klub ønsker et arrangørmøde kan Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. kontaktes.

Fra sæson 2022-23 laves programmet for kids- og teenstævnerne af SVBK's kredssekretær og lægges op i Latourna på latourna.dk 1-3 dage inden stævnet. Programmet er vejledende og der kan rettes til helt op til stævnestart, hvis der kommer ændringer. Dette kan pt. dog kun gøres af kredssekretæren.

Der printes ikke kampskemaer ud til kids- og teenstævnerne, men der kan med fordel printes en kampliste eller lægge noget blankt papir på hver bane, så resultatet kan noteres, hvis man har glemt resultatet når der tastes ind i Latourna, eller man har glemt at taste resultatet ind i det hele taget. I mange tilfælde kan baneskemaet være printet ud af kredssekretæren og lagt med kurverten med stævnet materialer (medaljer for teen, kidsvolleypas+klistermærker for kids).

Stævneledelsen

Arrangørklubben skal have en ansvarlig stævneleder der er tilstede under hele Grand Prix Stævnet.

Stævnelederens opgaver:

Stævnelederen har ansvaret for, at banerne er opsat senest 15 min. før kampstart, samt at de for stævnets afvikling nødvendige rekvisitter er til stede (kampbolde, stillingstavler, baneskema/papir og skriveredskaber, samt evt. nogle ekstra fløjter).

Stævnelederen checker holdene ind, så der er styr på at alle holdene er dukket op.

Hvis et hold skal spille en kamp men er i gang med at dømme på en anden bane som er forsinket, skal stævnelederen prøve at få et andet hold til at overtage denne, så den andne kamp kan overholde tiden.

Såfremt der opstår forsinkelse, skal stævnelederen tilpasse kamplængden så stævnet kan være færdigt til aftalt tid (fx starte fra 7-7 eller 10-10). Om nødvendigt gøre deltagerne opmærksomme på hvad vi forventer af dem som aktive stævnedeltagere.

Holdene er selv ansvarlige for at taste resultaterne ind efter endt tjans, men stævnelederen må gerne tjekke løbende op at det bliver gjort.

Når alle kampene er spillet færdigt, samles spillerne og trænerne.
For Teen gives der medaljer til nr. 1 i hver række.
For Kids gives der klistermærker fra stævnet samt kidsvolleyPas til dem der ikke har sådan et allerede. Der nævnes ikke vindere af stævnet men der fokuseres på de gode aktioner og om børnene har haft et sjovt stævne.

Indtastning af resultater i Latourna

Kids: Hvis der ikke spilles placerings-/niveau-kampe (kampe der afhængige af andre kampes resultater), er der ikke et krav at resultaterne tastes ind i Latourna. SVBK vil gerne have fokus på udvikling og om børnene har haft det sjovt, fremfor resultaterne (som DIF også anbefaler).

For Teen skal alle resultater tastes ind af det dømmende hold lige efter kampen.

Skal resultaterne tastes ind, gør I det således:

Klik på de 3 streger på kampen, vælg "Scoringslogin" og tast stævnets kode ind. Koden sendes til holdene og arrangørklubben ugen op til stævnet.
Klik igen på de 3 streger, vælg "Skriv resultat" og taste kampens resultat ind.


Hjælp!
Har du brug for hjælp eller er du i tvivl om noget, så ring til kredssekretæren på 26802395 eller en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Udskriv E-mail

 trænerklubben  cityvolleyBeachvolleybedstevolleyvolleypedia

Sjællands Volleyball Kreds ~ Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby ~ Tlf. 26 80 23 95 ~ svbk@svbk.dk ~ CVR. 40298215